PRO 2006 Charlottenborg Retur til forside

Karen Gabel Madsen

> Med et godt øje til færger, skinner, vejnet og tagkonstruktioner gennemroder Karen Gabel Madsen (f.1961) sine billedarkiver for at finde frem til et passende motiv. Et motiv udvælges og med en hvid grunder påføres det første lag. > Raffineret lader maleren den hvide vandbasis spille sammen med lærredets egen brungrå farve sådan at et douce ”hulmønster” bliver maleriets første vigtige lag. Det er på dette niveau at billedets overordnede linieføring og stemning dannes. > På næste niveau påføres oliefarve i en afdæmpet farveholdning, der refererer tilbage til malere som Edward Weie. Hér er ingen krasch, bang, der hurtigt trætter øjet, snarere det koloristiske talents nøje afstemning af paletten, der gør at selv den meste knækkede umbra kan få billedet til at vibrere og leve. > Med sit særlige talent for det stille alvorlige maleri træder Karen Gabel Madsen indholdsmæssigt i slægtskab med romantikere som f.eks. Caspar David Friedrich, for hvem eksistensen er omdrejningspunkt. > Det er derfor heller ikke vigtigt hvor malerinden henter sit motiv fra rent geografisk. Det er banegården, vejnettet og bylandskabet i sig selv, der interesserer Karen Gabel Madsen. Som hos maleren Ulrik Møller maler Karen også oftest det mennesketomme bylandskab. I modsætning til Møller er det dog ikke det naturalistiske men mere det frigjorte maleriske formsprog der anvendes for at pointere hendes ærinde. > Når beskueren kigger på Gabel Madsens billeder er det således frem for alt en stemning, de ser. Et sindbillede om man vil. Et af malerierne, som Karen Gabel Madsen viser på PRO i år hedder ”Togrefleksion” og bevægelsen indad understreges således i værktitlen. > Det gennemgående træk i Karen Gabel Madsens produktion, det at hun altid arbejder på to niveauer der henholdsvis repræsenterer naturen og kulturen, er nøglen til malerens billeder. For det er netop denne sammenstilling der ophæver tiden og gør billederne eksistentielle. > I en tid hvor stress er normen, er Karen Gabel Madsens billeder modpolen i form af den helende, rene væren. Ida Jørgensen