PRO 2006 Charlottenborg Retur til forside

Lørdag 25. november kl. 15:00
Karsten Vogel: ”Spejlvender” (Uropførelse)

Fremføres af Karsten Vogel (saxofon), Kerstin Backlin (violin) og Heidi Petersen (percussion).

Koncerten afholdes tillige flg. dage:
Søndag 26/11 kl. 15 og
søndag 17/12 kl. 15

> I 1967 skabte Karsten Vogel Burnin’ Red Ivanhoe, der i de næste syv år opnåede international anerkendelse og blev én af Danmarks mest efterspurgte, succesrige og legendariske rockgrupper. Burnin’ Red Ivanhoe genopstod i 90’erne i det, der af pressen er blevet kaldt årtiets comeback.

> Karsten Vogel grundlagde i 1972 det ligeledes internationalt kendte Secret Oyster, der turnerede indtil 1977. Han komponerede til og spillede i flere forskellige jazz og jazz/rock-sammenhænge igennem 70’erne og 80’erne og har siden 1980 og indtil dennes død optrådt med skuespilleren Frits Helmuth men især solo og med egne mindre ensembler, hvor hans musikalsk fortællende og meget personlige saxofon er i centrum, ofte i et frit fabulerende nutidigt jazzsprog.

> Karsten Vogel debuterede på PRO i 2003 med trioen Birds of Beauty.

> I 80’erne og 90’erne arbejdede Karsten Vogel desuden med musik i Danmarks Radio som programvært, konsulent og som chef for diskoteket.

> Karsten Vogel har indspillet mere end 50 lp’er og cd’er, og udover i Danmark har han spillet koncerter i Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Tyskland, England, Scotland, Frankrig, Letland, Grækenland og Indien.