PROTEST MOD UDELUKKELSE AF
SAMMENSLUTNINGERNE PÅ Charlottenborg -
 ÅBENT BREV TIL KULTURMINISTEREN
Retur til forside

tryk for at komme til Presserum
press for going to
Pressroom

Pressesekretær
Ida Jørgensen

Pressemeddelser mv
Pressreleases etc
PRO's venner

Medlemmer 2006:
Med henvisning til
eget website - tryk
Members own web
Gerda Thune Andersen
Gunnar Bay
Torben Bohse
Claus Bojesen

Bodil Brems
Jørn Bromann
Flemming Daastrup
Bente Christensen-Ernst

Jon Gislason
Søren Hagen
Pipin Henderson
Torben Heron
Tine Hind
Annette Juel
Hans Kjær
Karen Kjær Laursen
Thorkild Hoffmann Larsen
Nes Lerpa

Poul Lillesøe
Karen Gabel Madsen
Mogens Magnussen
Niels P. Bruun Nielsen
Jane Reumert
Gunnar Saietz
Preben Franck Stelvig
Vicky Steptoe
Bent Hedeby Sørensen

Hans Tyrrestrup
Jette With
Karsten Vogel (musik)

Medlemmernes CV og adresser
CV of the members of PRO

ÅBENT BREV

til Kulturminister Brian Mikkelsen

fra Grønningen, Corner, Den Gyldne og PRO

 

om forsøget på at aflive kunstneres

mulighed for udstilling og salg af deres kunst på

Charlottenborg

 

I anledning af det igangværende forsøg på at fratage kunstnerne Charlottenborg Udstillingsbygning til ny anvendelse som museumslignende kunsthal skal vi som mangeårige lejere og udstillere i bygningen fastslå:

at Udstillingsbygningen i 1883 blev opført med det klare formål at tjene til kunstneres udstilling
og salg af deres værker,

at det siden er lykkedes danske kunstnere at skabe kunstnerfællesskaber, der har kunnet sikre
skabende kunstneres mulighed for udstilling og salg af deres kunst på Charlottenborg - for
CORNERs og GRØNNINGENs vedkommende fra ca. 1932, henholdsvis for PRO´s og DEN
GYLDNEs fra ca. 1964, til dato årligt i 4 uger hver,

at Brian Mikkelsen i 2005 som forarbejde til en ny bekendtgørelse om Udstillingsbygningens
styring, direktion og økonomi indhentede en rapport fra et udvalg, der foreslog som et grundlag
for udstillingsbygningens virksomhed, at:

Fremtidens udstillingsprofil skal hænge sammen med stedets historie og udformning,

Huset skal ikke være en kunsthal, men et kunstnernes hus, præget af kunstnernes særlige blik,

Kunstnersammenslutningerne skal stadig have deres plads i Udstillingsbygningens program,

4. Bygningens bestyrelses vigtigste formål skal være at udstikke retningslinier for ledelsen,
som derefter skal drive bygningen professionelt og dynamisk,

at Brian Mikkelsen på dette grundlag udfærdigede bkg. af 15/12 2005, hvorefter der i bygningen
kan uddeles udstillingsperioder mod vederlag på baggrund af en kvalitetsvurdering i forhold til
bygningens udstillingsprofil; bestyrelsen skal fastlægge den overordnede udstillingspolitik, og

en af Brian Mikkelsen ansat faglig direktør skal udarbejde udstillingsplaner inden for den af
bestyrelsen fastlagte overordnede ramme,

at Brian Mikkelsen i maj 2006 ansatte den svenske kunsthistoriker Bo Nilsson til (ifølge refereret
oplysning fra Bo Nilsson)at handle som direktør i overensstemmelse med de af Brian Mikkelsen
fastsatte retningslinier, hvorefter hans arbejdsopgave skulle være at udvikle
Udstillingsbygningen til en international kunsthal,

at Bo Nilssons vilkår er, at han fremover skal censurere kunstnerne og udstillingerne,
idet Bo Nilsson og hans medarbejdere ønsker at bestemme, hvilke kunstneres værker, der skal
udstilles,

at Bo Nilsson formentlig i konsekvens heraf i skrivelse af 22/11 2006 har meddelt
kunstnersammenslutningen GRØNNINGEN, at den ikke efter 2007 vil kunne udstille på
Charlottenborg,

at denne udelukkelse må anses for at dække direktionens principielle indstilling og derfor indicerer
at også de øvrige kunstnersammenslutningers udstillingsmulighed fremover er bortelimineret,

at denne handlemåde strider helt imod de i forarbejderne og ovenfor under 1 - 3 nævnte
intentioner, der ligger til grund for bekendtgørelsen,

at udelukkelsen sker alene på grundlag af de af Bo Nilsson refererede retningslinier og ikke
på grundlag af en af bestyrelsen fastlagt overordnet udstillingspolitik, der
naturligt må bygge på forarbejdernes forslag,

at kulturministeren i skrivelse af 14/12 2006 til GRØNNINGEN har tilkendegivet, at der fortsat vil
være mulighed for sammenslutningerne for i overensstemmelse med forarbejderne at udstille på
Charlottenborg, men kun i kraft af, at sammenslutningen vil kunne "overbevise direktøren om,
at man kan levere andet og mere end huslejen - at man kan levere et skarp indspark til husets
kunstneriske profil",

at dette arrogante svar er ensbetydende med, at kulturministerens tilsagn - hvad han må vide - er
rent teoretisk, idet Bo Nilssons vilkår om at ville bestemme, hvordan og hvad
kunstnersammenslutningerne må udstille, i sig selv vil umuliggøre
kunstnersammenslutningernes fortsatte udstillingsmulighed med ham som direktør,

at kulturministeren befinder sig i en vildfarelse, hvis han tror, at sammenslutningerne fortsat
har mulighed for at udstille på Charlottenborg med Bo Nilsson som direktør,

at udelukkelsen af sammenslutningerne er fuldstændig uacceptabel og kun kan afhjælpes ved, at
bestyrelsen af kulturministeren pålægges omgående at udarbejde retningslinier for en overordnet
udstillingspolitik i overensstemmelse med bekendtgørelsens forarbejder, således at
kunstnersammenslutninger tillægges fortsat udstillingsret alene med det forbehold, at
pågældende sammenslutnings kvalitetsniveau ud fra en kunstfaglig helhedsvurdering af
udstillingens kunstneres værker må anses for højt,

at bestyrelsen pålægger direktøren ved sin udarbejdelse af udstillingsplaner at tage fuldt hensyn
til den overordnede udstillingspolitik, herunder kunstnersammenslutningernes udstillingsret,
hvorved kan oplyses, at Bo Nilsson ved sin ansættelse blev gjort bekendt med
arbejdsrapporten,

at direktørens ansættelsesforhold, såfremt han ikke vil anerkende sådanne overordnede
retningslinier, må bringes til ophør, og en anden direktør, som vil indgå i dialog, ansættes i
stedet,

at kulturministeren pålægger bestyrelsen og direktør Bo Nilsson senest i forbindelse med
kommende bestyrelsesmøde at have dannet sig et indtryk af GRØNNINGENs
kvalitetsniveau og på dette grundlag at meddele GRØNNINGEN, hvorvidt GRØNNINGEN
tilbydes 4-ugers udstillingsperioder i 2008 og 2009, og i bekræftende fald hvornår.

 

Kunstlivet i Danmark er karakteriseret ved mangfoldighed gennem en vekselvirkning af kuraterede udstillinger og udstillinger skabt af kunstnerne direkte fra ateliererne til publikum, uden et kunsthistorisk filter. Kunstnerne påtager sig herved et kulturelt ansvar. Det vil være fatalt, hvis kuratorerne bortcensurerer de skabende kunstneres ret til at sammensætte udstillinger i eget regi i deres eget hus, Charlottenborg. Dette synes særlig uforståeligt set i lyset af, at kunstnersammenslutningerne kun lejer bygningen i 16 uger om året, hvilket må antages at give et stort råderum resten af året til de kuraterede udstillinger.

Det tilføjes, at skulle det tilsyneladende nøje planlagte aflivningsforsøg mod forventning lykkes, med Bo Nilsson som smagsdommer og skarpretter og med en af bestyrelsesformand Erik Steffensen pacificeret bestyrelse som passive, men medansvarlige tilskuere, vil det efter vor opfattelse medføre ubodelig skade ikke alene for de medlemmer i vore sammenslutninger, der mister deres udstillingsmulighed, men for hele den danske kunstnerstand og ikke mindst for de mange yngre kunstnere, som via sammenslutningernes udstillinger gives udstillingsmuligheder, som de ikke ellers ville kunne opnå på Charlottenborg.

 

Vi vil opfordre kulturministeren til at træde i karakter og træffe den beslutning, der kan stoppe den ovennævnte udvikling og skabe ro på Charlottenborg, ved at foranledige at arbejdsrapportens anbefalinger føres ud i livet.

København, den 19. januar 2007,

For: GRØNNINGEN CORNER DEN GYLDNE PRO