|
"Jean de France" nu på svensk.
På lørdag åbner Kunstnersammenslutningen
PRO på Charlottenborg Udstillingsbygning.
Efter dem følger Corner og Grønningen.
Et næsten enigt anmelderkorps har de seneste år
ikke forsømt nogen lejlighed til at mene at kunstnersammenslutningerne
fyldte for meget i Charlottenborg Udstillingsbygnings udstillingsprofil.
Der har i nogle tilfælde ligefrem været tale om
nærmest useriøs mobning, frem for sober kritik.
Samtidig har de set fuldstændig væk fra at det var
et kunstnerstyret hus med alt hvad det indebærer af dynamik,
kvantespring og fejltrin.
Udelukkende at give anmelderne æren for det passerede er
selvfølgelig at tillægge dem for meget magt. Fejlen
ligger først og fremmest i kunstnernes egen uenighed.
Dernæst i de politiske beslutningstageres manglende evne/vilje
til at lytte til så fragmenteret en gruppe som billedkunstnerne.
Da PRO åbnede udstilling sidste år var Rapporten
om Charlottenborg Udstillingsbygning lige udkommet. Den listede
en række anbefalinger omkring de bygningsmæssige
forhold, og omkring drift og ledelse. Udtrykte også at
kunstnersammenslutningerne stadig skal have deres plads i Charlottenborg
Udstillingsbygnings program. Men udvise standard, linje og fleksibilitet
i forhold til bygningens profil.
Rapporten anbefalede endelig en ny bekendtgørelse. Den
har vi så fået nu.
Med gennemførelsen af den nye bekendtgørelse
for Charlottenborg Udstillingsbygning, er en institution i
dansk kunstliv, kunstnersammenslutningerne og deres udstillingsmuligheder
på Charlottenborg , med et snuptag blevet historie.
Det er nu en illusion at kalde udstillingsbygningen for kunstnerstyret.
Den daglige og kunstneriske leder Direktøren ansættes
for seks år af et kulturministerielt ansættelsesudvalg
udpeget af Kulturministeriet og Udstillingsbygningens bestyrelse.
Hvor 3 medlemmer i forvejen er udpeget af Kulturministeriet og
flere andre har hvad man kalder "kunstfaglig baggrund".
De er altså ikke kunstnere, muligvis kunsthistorikere,
men det er nok at drive galleri/butik eller udstillingssted.
Bestyrelsens ansvar er ifølge bekendtgørelsen særdeles
overordnet på det kunstneriske plan. Det er Direktøren
der har ansvaret for at udarbejde udstillingsplaner. Bestyrelsen
er uden reel indflydelse på den daglige drift. Men skal
tage skraldet når/hvis økonomien kører af
sporet.
Det kulturministerielle ansættelsesudvalg har så
ansat Bo Nilsson.
Bo Nilsson kommer fra en stilling som chef for Liljevalchs Konsthall
i Stockholm og har tidligere været bl.a. chef for Rooseum
i Malmø, første intendent på Moderna Museet
i Stockholm og kunstkritiker ved Sydsvenska Dagbladet. Bo Nilsson
har en omfattende kuratorisk erfaring og været tilrettelægger
af et stort antal udstillinger - i Sverige som internationalt.
Han har i Danmark bl.a. kurateret udstillinger på Louisiana,
Kunstforeningen Gl. Strand samt siddet i Statens Kunstfonds billedkunstudvalg
fra 2002-2005.
Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler i foråret bl.
a.: Jeg har store forventninger til den udstillingsprofil, direktør
og bestyrelse sammen vil skabe, og at Charlottenborg Udstillingsbygning
bliver den markante spiller på den danske kunstscene, både
dens beliggenhed og tradition tilsiger."
Hvad er da Bo Nilssons udstillingsprofil/planer?
Selv siger Bo Nilsson: 'Det danska har alltid betytt mycket
för mig. Knud W Jensen var något av en mentor för
mig, och Charlottenborg Udstillingsbygning är en vacker
utställningslokal i mitten av Köpenhamn i en dynamisk
period i danskt konstliv. Vad mer kan man begära?'
Ja hvad mer?
Der er indtil nu ikke kommet andet ud end at kunstnersammenslutninger
ikke passer ind i den udstillingsprofil han står for. Selvom
kunstnersammenslutninger netop er en tradition og meget dansk,
passer de ikke Bo Nilsson.
Bo Nilssons udstillingsprofil kommer dog for en dag ved en
gennemgang af Liljevalchs Konsthalls hjemmeside. Her kan man
finde ud af hvordan profilen har været, og dermed efter
al sandsynlighed vil blive i fremtiden på Charlottenborg.
Perioden 1/1 2005 til 1/1 2008 viser følgende:
15 udstillinger på 3 år.
3 heraf er VÅRSALONGEN svarende til Charlottenborgs Forårsudstilling.
4 udstillinger er med ANDY WARHOL(1928-1987) -HELEN CHADWICK
(1953-1996) ALBERTO GIACOMETTI (1901-1966) - OTTO G. CARLSUND
(1897-1948).
3 udstillinger er MELLANRUMs-udstillinger dvs. mindre udstillingsformat
- en kunstner, en udstillingssal, kortere udstillingsperiode,
(14 dage) og fri entré.
3 enkeltperson samtidsudstillinger ANDERS WIDOFF svensk f. 1959
- META ISÆUS-BERLIN svensk f. 1963 - SOPHIE TOTTIE svensk
f. 1964
2 udstillinger med flere deltagere . KONSTFEMINISM (5 deltagere)og
FORMHANTVERK - DEN HANDFASTA RÖRELSEN (antal deltagere i
skrivende stund ukendt)
Om en sådan 3-årig udstillingsplan kan virke
som "en markant spiller på den danske kunstscene "
er spørgsmålet?
Lidt kynisk kan man sige, at man som kunstner ved dødens
indtræden skifter fra samtid til (kunst-) historie, eller
ligefrem fortid.
Udstillingen med Helen Chadwik var en vandreudstilling og blev
vist på Trapholt i Kolding før den kom til Stockholm.
Andy Warhol og Alberto Giacometti er takket være Louisiana
særdeles velkendte.
En ældre svensk kunstner som OTTO G. CARLSUND (1897-1948)
er mere i tråd med ARKENs profil, end en fremtrædende
plads i "mitten av Köpenhamn"
Om MELLANRUMs-udstillingerne er for kunstnernes skyld kan
være tvivlsomt. Der til er de alt for korte.
Det er snarere et plaster på såret for den turist,
som er gået forgæves til en tom udstillingsbygning
i fasen mellem 2 udstillinger.
3 udstillinger med nulevende svenske kunstnere over 3 år
må være noget af en nedtur for de dele af den danske
kunstscene som har levet i forvisning om, at kom kunstnersammenslutningerne
blot ud, så skulle de nok komme til. Kunstnersammenslutningerne
har, selvom det åbenbart er svært at indse, forstået
at tage bedre hånd om kollegernes synlighed på bygningen,
end der bliver i fremtiden.
Alt i alt en udstillingsprofil jeg vil karakterisere som "mainstream-kunsthal".
Uden specielt hensyn til netop spillerne (kunstnerne) på
den tidligere svenske og i fremtiden danske kunstscene. Allerede
en anakronisme i mængden af kunsthals-tilbud over hele
landet. Og spørgsmålet er om det virkelig er hvad
vi behøver?
Nedtagning og opstilling af udstillinger tager øjensynligt
længere tid på Liljevalchs (2-3 uger) end på
Charlottenborg Udstillingsbygning (5 - 12dage). Hvad der ligger
til grund for det skal jeg ikke gætte på.
Men det ligger fast, at I de seneste tre år (fra 1/1
2004 til 31/12 2006) har Charlottenborg Udstillingsbygnings
nu afgåede leder og bestyrelse efter "den gamle bekendtgørelse"
været i stand til at afholde 30 udstillinger på bygningen.
En kraftpræstation fra leders, ansattes og bestyrelses
side.
Plus at der har været 8 udstillinger på Mellemdækket.
Af de 30 udstillinger er :
3 Charlottenborgs Forårsudstilling
3 Charlottenborgs Efterårsudstilling
13 med kunstnersammenslutningerne Corner, Den Gyldne, Grønningen,
PRO (3 hver) og Transit ( 1 gang)
14 udstillinger er arrangeret af leder, bestyrelse eller enkelte
bestyrelsesmedlemmer ( efter den gamle bekendtgørelse
alle kunstnere). Læs om udstillingernes indhold på
www.chalottenborg-art.dk
Kunstnersammenslutningernes udstillingsperioder er på
4 uger, altså 16 uger årligt.
Ikke som presse og Charlottenborg rapport får det til at
lyde halvdelen af året. De øvrige 36 uger har været
forbeholdt Forårs- og Efterårsudstilling samt bestyrelsesarrangerede
udstillinger.
Corner, Den Gyldne, Grønningen og PRO tæller
i alt 150 medlemmer . Hver sammenslutning inviterer årligt
gæster til deres udstillinger. Både danske og udenlandske
gæster. De sidste 3 år 2004 - 05 - 06 er sammenslutningernes
samlede antal gæster 80.
En enestående mangfoldighed af kunst og kunstneriske udtryk
passerer således gennem bygningen på kort tid.
Dette har publikum værdsat, hvilket besøgstallene
tydeligt viser.
Det flow af kunst og kunstnere, danske som udenlandske, der
hidtil takket være sammen-
slutningerne og den tidligere ledelse, har været præsenteret
i udstillingsbygningen, vil med Bo Nilssons udstillingsprofil
høre op.
Den kommende udstillingspolitik vil byde på færre
og længerevarende udstillinger (2 - 3 måneder eller
4 - 6 udstillinger årligt) af internationalt tilsnit.
Med blandt andet kunstnere der har passeret skillelinjen mellem
samtid og kunsthistorie ( hører det hjemme på et
udstillingssted for samtidskunst)?. Krydret med en nulevende
kunstner af yngre årgang og en temaudstilling med lidt
flere deltagere.
At gå fra 30 udstillinger over en 3-årig periode
ned til 15 ligner en 50% forringelse af udbuddet af kunst på
Charlottenborg Udstillingsbygning.
I andre dele af samfundet havde en lignende forringelse medført
vilde demonstrationer i gaderne og medier i total selvsving.
Beskæmmende er det også at se kolleger hoppe på
den kulturministerielle limpind, og villigt stille op i råd
og bestyrelse uden at kny det mindste. Kunstnerne har med indbyrdes
misundelse, afgrundsdyb naivitet, nid og nag spillet sig al indflydelse
på et enestående udstillingssted af hænde.
Jeg må med skam melde at noget lignende ikke var gået
indenfor de andre kunstarter.
Og hvad kan det kunstinteresserede publikum så gøre
?
Væbne sig med en uendelig tålmodighed, for på
Charlottenborg Udstillingsbygning bliver der kun længere
mellem snapsene.
Kunstens bedemænd og ledvogtere har ikke meget underholdning
at byde på i fremtiden. Andet end den ufrivillige komik,
i denne "Jean de France" med svensk fortegn.
Karen Kjær Laursen
Billedkunstner
Medlem af PRO
Medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Skovvejen 16
8740 Brædstrup
Tlf. 75 75 28 44
|